Ricotta

Ricotta chees , La Treccia

Ricotta betyder 'genkogt' på italiensk og er lig med at undgå madspild på den lækreste måde

Når man laver oste, får man en stor mængde ostevalle tilovers. Det er præcis den ostevalle, vi bruger til at lave ricotta af. Det gør man også overalt i Italien, hvor hver region har deres egne ricotta-delikatesser.

Processen er enkel, men tidskrævende. Vallen skal varmes langsomt op, herved kommer de resterende mælkeproteiner op til overfladen. 

Fra overfladen bliver ricottaen derefter øst op i særlige forme og drænet i et par timer. Den friske ricotta bliver fantastisk smagfuld og er skøn og cremet. Perfekt som lækker cremet fyld i salte forretter, i lasagnen, på pizzaen eller som cremet frisk indslag i kager og desserter.